21. aug. 2024
Undgå spildte annoncekroner: Hemmeligheden bag succesfuld markedsføring
Undgå spildte annoncekroner: Hemmeligheden bag succesfuld markedsføring
I dag foregår boligsøgning primært online. Tiden er forbi, hvor alle fandt deres kommende hjem ved at lede i lokalavisen eller ose i ejendomsmæglernes vinduesudstillinger. I stedet er det de sociale medier, der tager prisen for at være mæglernes bedste ven, når det kommer til effektivt boligsalg. Men hvordan sikrer du, at dine annoncer rammer målet, og at du ikke skyder med spredehagl?
Boostet boligsalg med målrettet markedsføring
Foretrækker du at uploade billeder og tekst på dine sociale kanaler, kan du selvfølgelig sagtens gøre det. Men ved at kende din målgruppe og tilpasse dit indhold, maksimerer du din rækkevidde til at ramme det rette publikum. Og det er vigtigt at kende til de forskellige medier og forstå deres forcer. For eksempel giver det mening at markedsføre en herskabslejlighed med smukke detaljer på Instagram, mens et lille etplansrækkehus i et pensionistkvarter rammer bedre i traditionelle annoncer i avisen. På Facebook skal samspillet mellem tekst og billeder være i fokus, og skal du ramme den helt unge målgruppe, er korte teaservideoer på Tiktok det rette valg.
Tre gode råd til målrettet annoncering
Kend din målgruppe. Forstå, hvem dine potentielle købere er, og undersøg, hvilke medier, de bruger mest. Dette vil hjælpe dig med at placere dine annoncer på de rette platforme.
Tilpas indholdet til mediet. Hvert medie har en unik måde at præsentere sit indhold til brugeren. Forstå, hvordan mediet fungerer, så du kan få dit indhold ud på bedst mulig vis.
Optimer med data. Bliv klogere på dit indhold ved at analysere tidligere annoncer, så dit fremtidige indhold kan stå skarpt. Sådan sikrer du, at din markedsføringsstrategi er relevant.
Shine: Din digitale matchmaker
Vil du sikre dig, at dit indhold kommer ud over stepperne, kan du også bare snakke med os. EFKT har udviklet Shine, som er en avanceret marketingplatform, der hjælper dit indhold på rette vej. Shine er drevet af vores enorme viden omkring segmenteret markedsføring, så din digitale tilstedeværelse bemærkes af flest mulige købedygtige kunder til netop dine ejendomme. Vi hjælper dig til at få dit indhold skræddersyet til det pågældende medie, så det fremstår professionelt, overbevisende og tiltalende – og resultatet er lavere liggetider og færre annoncekroner.