Løsninger

Information

Virksomhed

Log ind

Løsninger

Information

Virksomhed

Log ind

12. sep. 2022

Esoft styrker deres position i Norden: Opkøber norsk markedsleder

Esoft styrker deres position i Norden: Opkøber norsk markedsleder

Esoft opkøber den norske fotografvirksomhed Inviso, Norges største leverandør af digitale markedsføringsløsninger til ejendomsmæglerbranchen.

Opkøbet kommer kun to måneder efter, at Esoft overtog en tilsvarende dansk virksomhed, Pro-Plan Interaktiv A/S, og er resultatet af en strategi om at kunne servicere ejendomsmæglere i hele Norden.

Et perfekt match

”Det er et perfekt match. Vi har arbejdet sammen med Inviso på strategisk niveau i mere end 10 år, og med Invisos markedsposition, deres landsdækkende fotograf-setup og et stærkt ledelsesteam anser vi Inviso som det allerbedste bud på at styrke Esofts markedsposition i Norge,” siger Ian Holmgaard, CEO i Esoft, der overtager aktiemajoriteten fra Invisos hidtidige ejer, EXP Group.

En stærk kollega i Norge

Inviso blev grundlagt i 2004 og har i den mellemliggende periode etableret sig som Norges førende leverandør af fotos og andre visuelle produkter til boligannoncering.

”Esoft er én af vores tætteste samarbejdspartnere, og er med sit globale set-up medvirkende til, at vi er blevet en førende markedsaktør i Norge. At vi nu kommer til at være en 100 procent integreret del af Esoft, giver os blot endnu bedre muligheder for at tilbyde vores kunder produkter fra den absolut øverste hylde,” siger Espen Torhaug, COO i Inviso.

Hjørnestenen i en ambitiøs vækststrategi

Opkøbet af Inviso et vigtigt element i en nøje tilrettelagt vækststrategi, som Esoft har udviklet sammen med sin nye majoritetsejer, kapitalfonden Polaris.

”Opkøbet af Inviso er en væsentlig hjørnesten i den del af Esofts strategi der omhandler konsolidering af det nordiske retail-marked og dermed vores ambition om at skabe en nordisk markedsleder. De to parter kommer med en fælles forhistorie og et fælles DNA i form af et stærkt teknologifokus,” siger Rune Lillie Gornitzka, partner i Polaris.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre salgsprisen.